What kept you so long, dear? Jeg er begyndt at spille tennis igen. Jeg holdt en lille pause på små 30 år. Til gengæld var der ikke langt fra tanke til handling, da jeg besluttede mig for at starte igen. NU er jeg igang… min gamle yndlingsketcher, en Slazenger fra 70´erne, er midlertidigt erstattet med en lånt Pro Kennex… Men måske der snart dukker en ny ketcher op til mig sammen med en lækker ny, tenniskjole? Tennis er jo heldigvis også en gadget-sport, og man må jo aldrig gå ned på udstyr!!!
Min gamle ketcher fra 70´erne.
Der er noget lækkert over tennis… noget kraftfuldt, klassisk smukt, og noget yderst æstetisk som tiltaler mig meget. Farven på gruset, synet af en nyrevet bane med fint rensede, hvide streger, som bare indbyder til at blive spillet på, lyden af skoene i gruset, lyden af det perfekte skud, hvor man gennem lyden mærker kraften i slaget, den hvide beklædning… der er vist ikke meget dårligt at sige om tennis udover, at man jo selvfølgelig er lidt afhængig af at have en makker, og ikke bare kan spille det, når det lige passer ind, som med løb eksempelvis.
Tennis har siden jeg var en helt lille pige altid fyldt i mit liv. Det var min fars sport, og det blev hurtigt min og min brors primære sport. Vi spillede i Virum/Sorgenfri Tennisklub, og når vi ikke spillede tennis, så vi Wimbledon… med mine gamle helte… Bjørn Borg, McEnroe og min personlige favorit fra dengang, Jimmy Connors. Der var noget lækkert playboy-agtigt over sporten dengang, og det er der vel for så vidt stadig… men i mine øjne er der ingen, der kommer op på siden af ‘drengene’ fra dengang.
Borg & McEnroe
Rødt grus…
Jeg spiller lige nu på en skøn, ‘hemmelig’ bane, som ligger helt gemt i skoven, men drømmer mig også væk til alverdens smukke baner. Kig med her og drøm…
Love all, Stine
Smuk indendørs bane.
Stemningsfuld udendørs bane.
Sunset court…
Stine Hamann 