Om nytårsfortsætter…

Lige om lidt er det 2011. Der er i grunden ikke noget specielt poetisk over det tal, men derfor kan 2011 jo godt gå hen og blive et helt fantastisk år. Jeg har lidt i sinde at gøre 2011 til et skønt år.

Og så er der jo det med nytårsfortsætterne… er det nu, man skal sparke sig selv bagi? Og kommer der i det hele taget noget ud af det, andet end dårlig samvittighed? Eller bør man i grunden gøre det løbende?

For mig virker det i den grad motiverende at sætte sig et mål, jo. Mål behøver ikke nødvendigvis at blive sat nytårsaften, selvom det i den grad er en aften, der giver anledning til reflektion – bagudrettet og fremadrettet.

Men mål kan sættes når som helst, man er klar til det. Jeg tror, at det handler om sætte sig et realistisk mål, som samtidig er et målbart mål. Jeg satte mig et mål den 2. april i år. Målet er at løbe marathon den 22. maj 2011. Og jeg glæder mig til at kunne sætte ‘tjek’ og ‘mission accomplished’, når jeg runder de 42,2 km til næste år.

2010 har været berigende, overraskende, kaotisk og magisk – og sådan må det gerne fortsætte fremover… ikke noget lige-ud-af-landevejen til mig, tak. Det ‘gamle’ år har været fyldt med skønne oplevelser – ikke mindst i samvær med dejlige venner og familie. Det har været fuld af ballet, islandske heste, løb, løb og atter løb… og af kager, masser af kager, af smukke gamle ting og sager, af kunst og af musik, men også af udfordringer – jobmæssigt og økonomisk, og lur mig, om ikke der også venter udfordringer i det kommende år.

Men jeg siger: 2011 kom an og overrask mig – bring mig kaos – på den positive måde forstås ;-), berig mig og udfordr mig – jeg er klar!

Og så lige til sidst en supermotiverende video, som jeg har fra en god ven… ved ikke, hvem der har lavet den, men thumps up for den, der har.

Jeg håber, at du vil følge med på min blog også i 2011.

Godt nytår og stay tuned.

Kærligst, Stine

Udgivet i Løb | Tagget , , | Skriv en kommentar

Om at blive voksen nok til at ønske sig en Eames Lounge Chair…

For noget tid siden havde jeg besøg af en klog kvinde på mit lager (jeg sælger antikviteter & gamle ting og sager). Hun kom med en flok meget fine, gamle ting, jeg skulle sælge for hende. Hvorfor vil du dog af med dem, spurgte jeg? Det er noget, der kommer med alderen, forklarede hun mig… ønsket om at simplificere… rydde ud og rydde op…

Det har jeg tænkt meget over. Først tænkte jeg: ‘Vil jeg nå dertil på et tidspunkt? Naaaaa’. Men jeg HAR faktisk tænkt over det længe, og det har lært mig noget.

Som person er jeg samler om en hals. Jeg bor med MANGE ting, har MANGE dyr og MANGE børn. Jeg elsker at omgive mig med et eventyrligt sammensurium af rariteter, teaterrekvisitter, balkjoler, udstoppede dyr, glimmer og glitter. Og hvorfor gør jeg det? Fordi alt hvad jeg omgiver mig med har en historie – og historien er vigtig for mig. Er jeg materialistisk så? Måske… men det er ikke det dyre, mærkevaren der fylder mine drømme. Jeg drømmer om ting, som har en historie – eller måske snarere er linket til ‘min historie’.

Historie fylder meget hos mig. Alt hvad jeg omgiver mig med, relaterer sig på den ene eller den anden måde til oplevelser, min baggrund, min barndom – og endda mine bedsteforældres barndom… Man kan sige, at mit hjem er en ‘udpakning’ af mig som person – eventyrligt, mangfoldigt, lettere rodet og med et gran af kaos.

– Og nu er det så, at Eames-stolen kommer ind… for hun havde jo til dels lidt ret.. hende der mente, at man på et tidspunkt i sit liv fik lyst til at simplificere lidt… måske jeg er nået dertil? Ihvertfald har Eames´Lounge Chair sneget sig ind på listen over ‘ønsker’… Og den passer jo ikke sådan liiiige ind i mit nuværende bolig-set-up. Den kræver lidt plads.. og den kræver SIN plads!

Meeeeen… nu er den jo ikke umiddelbart specielt billig, så der går nok en rum tid, før end jeg kan indrette mig som Frasier Crane. Men indtil da kan jeg jo mentalt arbejde på at skabe rum til en fremtidig Eames stol… og måske få ryddet ud og ryddet op i mit mangfoldige hjem – til glæde for de fleste!

| Tagget , , | Skriv en kommentar

De smukkeste scener…

For nylig var jeg inde og se San Francisco Balletten i Tivolis Koncertsal. At overvære en ballet er for mig en mulighed for at leve sig ind i en verden af eventyr og magi for en stund. En verden af skønhed og poesi, hvor kropslig perfektion, musik, scenografi og ikke mindst kostumernes magi, får mig til at glemme alt omkring mig. Jeg lader mig beruse og overvælde af indtryk – på en intuitiv måde. Noget helt andet end eksempelvis at overvære et skuespil, som er mere udfordrende for intellektet.

Men tilbage til San Francisco Ballet (http://www.sfballet.org) i Tivolis Koncertsal sidste søndag…. Balletten var som forventet smuk og overvældende. San Francisco´s balletteam står for mig som noget særligt. Måske ikke så ‘homogen’, som den kongelige danske ballet, men et udtryk for San Franciscos mangfoldighed, som jeg sætter meget pris på.

Tivolis Koncertsal har også sine kvaliteter…. men jeg synes dog ikke, at den er overvældende velegnet til ballet. Her foretrækker jeg til hver en tid Gamle Scene på Kongens Nytorv, som for mig altid vil stå for noget ganske særligt… her havde jeg min første balletoplevelse, her har jeg set min datter danse adskillige gange – og salen i sig selv er magisk.

Eet af de steder, jeg rigtig gerne vil opleve, er Teatro Amazonas, som ligger i Manaus i den brasilianske regnskov – så eksotisk (se billede ovenfor). Det lille teater/operahus blev bygget under ‘belle epoque-perioden’, stod færdig i 1896, og den første opførelse var den italienske opera La Gioconda. Ikke hvad man forventer at finde midt inde i regnskoven.

Men der findes også utroligt mange smukke scener/sale rundt omkring i verden, som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at se… Den amerikanske fotograf David Leventi har foreviget en række af dem i fotoserien ‘Opera’. Se de smukke sale her: http://davidleventi.com – klik på portfolio, Opera.

Hvor har du haft din bedste teateroplevelse? Skriv gerne.

| Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

2 gange bryllup & RIGTIGT mange cupcakes.

I lørdags havde jeg mit første bryllup – cupcake-wise, og det skulle vise sig, at jeg ikke blot havde een, men to bryllupsleverancer af cupcakes samme dag!

Jeg havde sagt ja til at lave næsten 100 smukke cupcakes til et bryllup, som skulle være under temaet ‘vintage’. Og samtidig havde jeg også lovet at lave 30 fine cupcakes i ‘kærligheds-tema’ til et ‘arrangement’, som så viste sig at være et bryllup.

De første 30 cupcakes var baseret på en kombi af vanille & lys chokolade – pyntet med lyserød smørcreme og hjerter.

– Og de efterfølgende små 100 ‘vintage-cupcakes’ var et mix af hhv. vanille/blåbær, lys chokolade, hvid chokolade og endelig en mørk, kraftig Valhrona-chokolade – alle dekoreret med smørcreme/chokoladecreme.

… og pyyyyh, efter mange timers bagning og næsten 6 timers dekoration, som inkluderede en ødelagt sprøjtepose og en paniktur efter en ny hos en kollega, stod jeg klar med små 130 kager. Og min søde datter og jeg kørte afsted med stativer og kager en masse til Nørrebro, hvor der skulle festes for Viviene & Alda. Vi fik stillet op på stativer… og ja, det så jo meget smukt ud! Døm selv :-).

Her får du lige en god basisopskrift på cupcakes. Den kan varieres i det uendelige med bær, chokolade etc.

Cupcakes m. bær, 12 stk.:

250 g hvedemel
1 tsk. natron
225 g sukker
100 g blåbær
1 tsk. vanillesukker
1.25 dl sødmælk
1 dl flydende margarine
2.5 dl A38
1 æg

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Bland de våde indgredienser i en anden skål og pisk kort med et piskeris, til massen er ensartet. Hæld den flydende masse i skålen med de tørre ingredienser og fold dem sammen, indtil melet er lige akkurat gennemvædet. Tilsæt herefter blåbærrene eller hvad du ellers har lyst til (eks. hindbær, jordbær, chokolade etc. etc.).

Kom dejen i papirsforme (cupcake-forme), som du stiller ned i en fast form med plads til 12 cupcakes. Bruger du bær, skal du fylde papirsformen næsten helt op, da de ikke hæver så meget som cupcakes uden bær. OBS! Du kan ikke bage cupcakes uden at have en fast form, dvs. du kan ikke bare sætte papirsformene på en bageplade – det kommer der IKKE noget godt resultat ud af!

Bages i 13-15 min ved varmeluftsovn v/200 g. Tjek om de er færdige ved at bruge den gode gamle ‘strikkepinds-metode’ eller ved at trykke let oven på dem – giver kagen efter ved tryk, er den sandsynligvis færdig ;-).

| Tagget , , , | 4 kommentarer

Killingelykke

‘Misse var slank,
pelsen var blank,
Misse ku’ lege, springe omkring.
Men så en nat
kom naboens kat.
Så blev den tyk,
mer’ og mer’ tyk.
Misse ku’ knap nok slæbe sig rundt.
Den sku’ ha’ fred,
så la’ den sig ned.
Og der kom en, der kom to, der
kom tre, der kom fir’,
der kom fem, der kom seks
små søde killinger.
Nu var den mor,
mlssernes mor.
Sikken den slikked’
sikken den spandt.
Nu var den slank til næste gang’

… og sådan var det også med Lulu Belle… min norske skovkat. I torsdags i sidste uge blev hun mor til ikke mindre end 9 dejlige pelskugler, født i læ under et udhæng på taget, da hendes onde mor her, var kommet til at lukke terrassedøren om aftenen! Om morgenen hørte jeg små piv ude fra, og fandt Lulu og en stor flok killinger, 2 røde og 7 grå, under en busk. De blev båret ind i ‘sikkerhed’ i bunden af mit skab, og ligger nu varmt og godt og siger små ‘killingelyde’, hver gang deres mor går et kort øjeblik.

– Såeeeee… om 11 uger kan du få en yndig killing. De er semilanghårede, er bestemt vant til små børnehænder og har helt sikkert et godt sind. Skriv til mig på stine@stinesbutik.dk, hvis du vil skrives op til en killing.

| Tagget , | 2 kommentarer

Stevie.. og lidt om mynte

I fredags var jeg til min første koncert med Stevie Wonder… efter en lækker gourmetburger i godt selskab på http://www.fruheiberg.dk/. Koncerten var virkelig en fantastisk oplevelse. På trods af en altoverskyggende og klaustrofobisk hede i Parken (taget var på!) og en lyd, der på ingen måde var fantastisk, var det ikke noget problem for Wonder-Stevie at fyre godt op under de små 20.000 mennesker. Han er een af de relativt få kunstnere, som uden problemer fylder en kæmpe sal med sin blotte tilstedeværelse – helt ud til den fjerneste krog af Parken. En stor musiker med meget mere end musik på hjerte.

Han spillede alle mine favoriter… Sir Duke efterfulgt af Living in the city, Superstition, Uptight, Higher ground, og, og, og.. listen er lang. Mest rørende var dog hans tale for alverdens handicappede og hans afsluttende ord: ‘If you´ve got a heart, love somebody, if you´ve got a big heart, love everybody’. Jeg håber, at jeg tilnærmelsesvis har den samme energi som ham, når jeg runder de 60. Jeg er fuld af respekt!

Dagen idag har jeg brugt på at trylle ting og sager frem af mynte, melon og andre sommersager. Jeg er vild med mynte, og har indtil videre 6-7 forskellige sorter i haven… grapemynte, schweizisk mynte, pebermynte, sød mynte, chokolademynte osv osv. Dyrk dem i potter, så breder de sig ikke uhæmmet i haven.

Er du vild med mynte, så prøv at lave en myntesirup:

Myntesirup:
1 stort bdt. mynte
2 kg rørsukker
1 l. kogende vand

Mynten hakkes groft og lægges i en stor skål. Tilsæt rørsukker og overhæld m. kogende vand. Rør godt. Lad det trække i 5 dage og si så mynten fra.

Smager himmelsk i en kop the (som den tunesiske the ala menthe), over en god is eller eks. på en fed youghurt. Myntesirup´en kan du også bruge i en melonsmoothie, som er en virkelig lækker og sund start på dagen, hvis du ikke foretrækker den ‘naturel’.

Melonsmoothie:
Et stort stykke vandmelon u. kerner, skåret i småbidder
15-20 frosne jordbær
1 banan
Evt. lidt vand el. æblesaft, hvis melonen ikke er saftig nok
Evt. en tsk. myntesirup

Iskold smoothie med jordbær & vandmelon.


Det hele blendes i en god blender et par minutter. Det er iskoldt og har en smuk farve, og der er nok til en 3-4 glas.

Velbekomme!

Udgivet i Have | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lidt om kaosroser

Lidt om kaosroser.

Nu er det nu… nu. Roserne blomstrer, og som en god veninde skrev det for nylig: I love roses. I´m simply in love with roses. Roserne bringer skønhed, vildskab, duft og blomsterkaos til min lille have – min skyggehave. Det er ellers helt naturstridigt, at jeg kan dyrke roser i min have, for det er en 100 % skyggehave, og roser er solhungrende væsner. Men dejligt er det. Og især dejlig er den rose, som vokser fuldstændig kaotisk og vildt op omkring børnenes gyngestativ, eller skulle jeg sige ‘mit’ gyngestativ.

Og lige et par ord om det, for det er så meget kendetegnende for mig: gyngestativet blev bygget en dag for et par år siden af min bror og min mand, som jeg havde sat stævne for at klare det ‘lille’ projekt for mig. Jeg havde fået skaffet 3 stammer, og vi snakker altså ikke tilnærmelsesvis den slags rafter, som gyngestativer normalt er lavet af, men stammer… med bark og det hele og vel en ca. 40 cm i diameter. Nogle ordentlige fætre, som var sindssygt tunge. Jeg fik dem leveret med fragtmand en regnvejrdag, og fik udstyret bror og mand med byggetegning. Det kostede os en ny trappe, da stammerne var så tunge, at trappen ikke kunne bære vægten (de skulle først bæres hen over vores terrasse for at komme ned i haven til deres bestemmelsessted). Men gyngestativet står der… det er smukt og nu fuldstændig overgroet med roser og vin… og børnene og jeg elsker det. Og som med alt andet her i huset, så var det æstetikken, der vandt over praktikken.

Men lige tilbage til rosen på stativet… det er en Duchesse du Montebello, som jeg købte af Torben Thiim på Rosenplanteskolen i Løve. Efter at have læst hans bog om historiske roser, og særligt hans beskrivelsen af Duchessen, vidste jeg, at jeg MÅTTE eje et eksemplar af netop den rose. Og er du rosenfreak som jeg, så er det NU at du skal skynde dig at køre ned og besøge Torben Thiim her: http://www.roses.dk/

God tur og god dag.

Udgivet i Have | Tagget , , | Skriv en kommentar